Iværksætter personlighed

ESTP-A / ESTP-T

“Iværksætter” personlighed

Livet er enten et vovet eventyr eller slet ingenting.

Helen Keller

Iværksætter-personlighedstyper har altid en effekt på deres umiddelbare omgivelser – den bedste måde at finde dem til en fest er at se efter den sky af mennesker, der flagrer omkring dem, mens de bevæger sig fra gruppe til gruppe. Iværksættere er grinende og underholdende med en direkte og nede-på-jorden-humor og elsker at være centrum for opmærksomhed. Hvis der bliver anmodet om, at én fra publikum kommer op på scenen, melder Iværksættere sig frivilligt – eller de får en genert ven til at gå op.

Teori, abstrakte koncepter og besværlige diskussioner om globale anliggender og deres betydning kan ikke holde Iværksætternes interesse fanget længe ad gangen. Iværksættere holder samtalerne energifyldte, med en god dosis intelligens, men de holder af at tale om det, der findes – eller endnu bedre, bare gå ud og gøre det. Iværksættere springer først og ser sig for bagefter – de retter deres fejl hen ad vejen, frem for at sidde stille og forberede uforudsete hændelser eller undtagelsesklausuler.

“Iværksætter” personlighed (ESTP-A / ESTP-T)

Aktivitet må aldrig forveksles med handling

Iværksættere er den personlighedstype, der har den højeste sandsynlighed for at gøre risikabel opførsel til en livsstil. De lever i øjeblikket og kaster sig ud i begivenhederne – de er orkanens øje. Mennesker med Iværksætter-personlighedstypen holder af drama, lidenskab og nydelse, ikke på grund af den emotionelle spænding, men fordi det er så stimulerende for deres logiske sind. De er tvunget til at foretage kritiske beslutninger, baseret på det faktuelle – øjeblikkets virkelighed, hvor der er brug for hurtig handling.

Det gør skole og andre velorganiserede omgivelser til en udfordring for Iværksættere. Det er bestemt ikke, fordi de ikke er intelligente, og de kan klare sig godt, men den disciplinerede tilgang til indlæring i en formel uddannelse, er så fjernt fra den praktiske tilgang, som Iværksætterne holder af. Det kræver en høj grad af modenhed at erkende, at denne tilgang er nødvendig for at kunne skabe endnu mere spændende muligheder.

En anden udfordring for Iværksættere er, at det giver mere mening for dem at anvende deres eget moralske kompas frem for andres. Regler er til for at blive brudt. Det er en indstilling, som kun ganske få skolelærere og tilsynsførende i erhvervslivet er enige i, hvilket kan give Iværksætteren et vist rygte. Men hvis de minimerer balladen, udnytter deres energi og fokus til at komme igennem kedelige ting, så kan Iværksættere virkelig gøre en forskel.

De fleste lytter ikke godt nok

Med de måske mest indsigtsfulde, ufiltrerede synspunkter for alle typer, har Iværksættere en unik egenskab til at bemærke små ændringer. Uanset om det er et ansigtsudtryk, en ny tøjstil, eller en brudt vane, så opfatter mennesker med denne personlighedstype skjulte tanker og motiver, hvor de fleste typer knapt ville mærke noget overhovedet. Iværksættere bruger omgående disse observationer, sætter ord på ændringen og stiller spørgsmål, ofte kun med meget lidt fornemmelse for følsomhed. Iværksættere bør være opmærksomme på, at ikke alle ønsker at få deres hemmeligheder og beslutninger udbasuneret.

Hvis Iværksættere ikke er passer på, kan de blive fanget i øjeblikket, hvor de går for vidt og tromler over mere sensitive mennesker, eller glemmer at tænke på eget helbred og sikkerhed. Da de kun udgør omkring fire procent af befolkningen, er der akkurat nok Iværksættere derude til at sætte krydderi på tilværelsen, med et element af konkurrence, og ikke så mange, at der er risiko for systemnedbrud.

Iværksættere er lidenskablige og fulde af energi, hvilket de kombinerer med en rationel – til tider distraheret – hjerne. Inspirerende, overbevisende og farverige – folk med denne personlighedstype er naturlige gruppeledere og trækker alle med på nye veje og tilfører liv og spænding til deres omgivelser. At koble disse kvaliteter sammen til en konstruktiv og givende afslutning er Iværksætternes sande udfordring.

Berømte Iværksættere